Sommerlige skønhedsbehandlinger

Fjernelse af sprængte kapillærer

Sandheden er desværre, at folk med følsom hud ofte døjer med sprængte kapillærer, som opstår som resultat af, at væggene på ens blodårer strækkes for meget som efterfølge af temperaturændringer. Disse ufuldkommenheder opstår ofte sammen med rosacea acne. Dette er et problem som ofte opstår for folk som går i højhælede sko, er stillesiddende i deres hverdag, og døjer med hormon- eller blodrelaterede sygdomme.

Sommeren er uden tvivl den bedste årstid til genopbyggelse af sprængte kapillærer. Hvis dine vener er ekstra synlige kan du bede din kosmetolog om en styrkende behandling, som foregår igennem sammentrækninger. Din kosmetolog vil først og fremmest eksfoliere din hud og derefter bruge et lindrende produkt som er udviklet til følsomme og acne-ramte hudtyper. Det anbefales, at man beskytter huden så godt som muligt med solcreme, når man ikke skal til en af disse behandlinger.

Mesoterapi til tør hud

Før vi tager på ferie (og når vi er hjemvendte) er det vigtigt, at vi fugtgiver vores hud ordentligt. En af de mange magiske terapier som hydrerer huden er mesoterapi, hvor der indsprøjtes hydrerende og fugtgivende ingredienser i huden med hjælp af nåle. Mesoterapi opstrammer huden, udglatter rynker, hjælper mod strækmærker, og fjerne cellulitis. Derudover hjælper det også mod skaldethed. Hvis man døjer med alvorligt hårtab kan mesoterapi rent faktisk være en løsning. De ingredienser som indsprøjtes under huden er som regel hyaluronsyre, koffein, ekstrakter fra planter og mineraler, eller aminosyrer med fedtbrændende egenskaber. Selve behandlingen varer omkring en times tid, afhængig af hvilken kropsdel man gerne vil pleje.

Hududfyldninger

En god måde at pleje huden på om sommeren er ved at udforme og fugtgive sit ansigt med en af de mange ikke-invasive metoder som findes nu til dags. En af disse behandlinger er hududfyldninger. Disse behandlinger udfylder huden med hyaluronsyre igennem cremer, serummer, og andre kosmetikprodukter. Ved at bruge disse produkter på en systematisk måde kan du udglatte rynker, skabe en beskyttende barriere mod solen og kulden, samt hindre aldringsprocessen. Hold dig helst fra invasive metoder om sommeren, såsom Botox, hvilket bliver mindre og mindre effektivt alt efter hvor ofte man udsætter huden for solen.